Hvad er funktionel træning?

Læs mere om hvorfor funktionel træning er så godt. Bliv klogere på om det er noget for dig. Funktionel træning har mange fordele for dig, der vil bevæge dig frit.

EFFEKT træning er udviklet af Birgitte Nymann og er det mest suveræne træning jeg længe har oplevet, fordi det styrker hele kroppen. Du bliver mere udholden, så du bedre kan klare en fysisk hverdag med job, fritid og familien. Du kan læse meget mere om EFFEKT på www.nymanns.dk.

Yoga er igen blevet moderne og “in” at dyrke, og med god grund. For yoga er kan afhjælpe mange problemer. Hvis du søger på “fordele ved yoga” er listen uendelig lang, og ikke alle “fordele” er lige valide.

Der findes mange forskellige typer yoga… Ashtanga, Hatha, Iyengar, Kundalini, Power… og nu også funktionel yoga. Hvis du vil vide mere om de andre typer af yoga, kan du læse om det her. Hvis du vil vide mere om funktionel yoga, så læs videre her på siden.

Funktionel træning er lidt af det hele:

Funktionel træning tager udgangspunkt i kroppens naturlig bevægemønster. Det anvender øvelser som gør dig mere smidig, stærkere og mere udholdende samt øger din kropsbevidsthed.

Det kan være svært at finde rundt i de forskellige typer, og det kan være svært at finde en yoga stil, der passer lige netop til dig. Det kan også være svært at finde et hold, der både udfordrer dig, som er sjovt og hvor du bliver mødt som den du er. MEN! Prøv bare at komme forbi – du er velkommen til en gratis prøvetime!


Den funktionelle træningsform

Personligt har jeg oplevet at yoga giver mig en bevægefrihed, så jeg ikke har eller får ondt nogen steder. Jeg oplever at den øgede smidighed gør mig stærkere og mere udholdende. Mentalt giver yoga mig ro, fordi jeg kan fokusere på at skabe roen. Bevidst vejrtrækning er i høj grad en vigtig del af alt træning.

Mit funktionsniveau er højt og jeg kan holde mig frisk og i gang hele dagen, fordi træningen giver mig nok krafter og udholdenhed.

Lidt om mig

Jeg er uddannet fysioterapeut, og møder dagligt mennesker med smerter i bevægeapparatet. Som fysioterapeut anvender jeg øvelser fra yoga som hjemmetræningsøvelser til mine klienter, fordi det er nemme øvelser som er virkelig effektive.

Min tilgang til yoga er at funktionel træning – altså træning der virker i hverdagen – som gør os bedre til at klare hverdagsopgaver – klart er at fortrække.

Funktionel yoga tager udgangspunkt i at strække de naturligt korte (toniske) muskler og styrke de naturligt svage (fasiske) muskler. Denne tankegang stammer en teori fremsat af dr. Vladimir Janda (fys.) og det er en af grundtankerne bag fysioterapi. Læs mere om Janda her.

De toniske muskler skal ALTID strækkes, før de fasiske. Dette skyldes at de toniske muskler har en lav innerveringstærskel, som betyder at disse muskler hurtigt aktiveres. Hvis de toniske muskler ikke stækkes vil de inhibere de fasiske muskler, som betyder at disse muskler deaktiveres. Så hvis man ikke arbejder med at strække de posturale muskler, vil disse overtage og udføre arbejdet for de fasiske muskler. Det vil skabe en ubalance i kroppen, som kan medføre nedsat bevægelighed, smerter og manglende styrke.